Left navigation


Juleshopping og julemarkeder i Berlin

Kom i varm julestemning på de mange julemarkeder og få julehandlet i hyggelige omgivelser

Julemarked i Berlin

Berlin er for længst blevet en af Europas mest besøgte hovedstæder. I november og december er byen pyntet op til jul, hvor du kan opleve over halvtreds hyggelige julemarkeder. I julemarkedernes boder finder du alt fra nisser og juledekorationer til legetøj og kunsthåndværk. Bliver du lækkersulten kan du bl.a. få dig en pose brændte mandler eller et glaseret æble, nyde et glas glühwein eller en grillet pølse

 

Et eventyrligt julemarked
Gendarmenmarkt er Berlins smukkeste plads, som huser et af byens mest romantiske og spektakulære julemarkeder. Her finder du kunst lavet af træskærere og stenhuggere, og du kan opleve jonglører og akrobater, gospelkor og andre kunstnere optræde.

Berlins største julemarked
Spandau julemarked er Berlins største med over 400 boder. Denne bydel er forvandlet til et julelandskab, hvor du bl.a. kan opleve St. Nikolais Julehave og en julekrybbe med levende dyr på ’Reformationsplatz’, hvor der også hver onsdag vises et middelalderspil. Om fredagen spilles der julekoncert.

Markeder for enhver smag
Hvert julemarked har sit særpræg. Besøg bl.a. det økologiske julemarked med økologiske julegodter og fair trade legetøj på Kollwitzplatz eller Lucia Julemarkedet i Kulturbrauerei, som tilbyder et bål du kan varme dig ved. Ved Potsdamer Platz er der normalt opstillet en kælkebakke.

Læs mere omkring de mange forskellige julemarkeder i Berlin.
Eller gå ind på VisitBerlin og læs om jul i Berlin.

Styr på juleindkøbene
Berlin er fyldt med gode shoppingmuligheder, så du kan med fordel kombinere oplevelsen af julemarkederne med at få ordnet årets julegaver.
Besøg på vejen hjem fra Berlin vores BorderShop i Rostock og bliv klar til julen.

Gør det let – tag bilen
Tag på en forlænget weekend til Berlin i november eller december og giv dig selv og familien, kæresten eller en god ven en hyggelig oplevelse med juleshopping ved at tage bilen.
Sejl med Gedser-Rostock færgen og kom hurtigt og bekvemt til Berlin. Så slipper I for ventetid i lufthavnen, og I har plads til alle juleindkøbene i bilen på vej hjem.

 

Gedser-Rostock t/r fra kun 699 kr. eller 174,75 per person i bil med 4 personer.*

* 1-dagsbillet inkl. værdikupon, købt online. Værdikupon på 300 kr. til anvendelse eller udbetaling ombord på færgen på vejen hjem udleveres, hvis check-in i Rostock sker samme dag som udrejsen.
Der pålægges håndteringsgebyr på 30 kr. ved billetkøb via servicecenter eller i havnen.

Reservér din billet her - hurtigt og nemt